Ulsted Grundejerforenings historie

Der var engang ... 

Der har boet mennesker på Fur i mere end 4.500 år og i lige så lang tid har mennesker værdsat udsigten til den smukkeste limfjordsnatur. Det ved vi, for på øens højeste punkter har stenaldermenneskene sat gravhøje, og enhver kan gå op på dem, 'Smedehøjene' og Stendal Høje med 'Bette Jenses Hyw', og ved selvsyn konstatere, at herfra har man en udsigt, der helt tager vejret fra beskueren, ikke bare til resten af øen og over til naboøerne Livø og Mors, men også til Salling, Himmerland, Thy og længst væk fuglereservatet Vejlerne oppe i Hanherred. Det hele bundet sammen af Limfjorden med sit blå humør, hvor hen over blæsten går så legendarisk frisk.

Tilbage i tiden har der huseret flere røverbander på Fur. 'Bette Jenses Hyw' er opkaldt efter røveren Bette Jens, der i hine tider holdt til på Fur med en bande røvere. Da de øvrige røvere blev indfanget og gik en grum, men retfærdig straf i møde, undslap Bette Jens, hvorefter han holdt til i området omkring den høj, der i dag bærer hans navn. 

I Ulsted sommerhusområdet huserede der også en røverbande, som holdt til i 'Røverstuen' - en grydeformet lavning helt ude ved kysten. Det meste af gryden eksisterer desværre ikke mere, da kystlinien har bevæget sig ind i landet. Men når vi i dag går en tur langs kysten kan med gysen tænke tilbage på forgangne lovløse tider.

Udskiftningskortet fra 1802. Klik på billedet for at gøre det større.

Forhistorien

Før jordudskiftningen i 1802 var Fur i mange hundrede år ejet af enten kongen, kirken eller adelen – og øens beboere var fæstebønder.

I 1802 begyndte ejerne at sælge gårdene til fæstebønderne, der herefter blev selvejere. Ved denne jordudskiftning fik bønderne, udover agerjorden omkring gårdene, også et stykke hedejord og et stykke engjord. De to sidstnævnte var ikke altid velegnede til dyrkning, men kunne fint bruges til afgræsning. Hedejordslodderne lå på det nordlige Fur, og var dermed adskilt fra gårdene, som primært var beliggende på den sydlige del af øen.

I 1965 var Svend Sohn sognerådsformand i Fur Sogneråd. Svend Sohn ejede også en jordlod på det nordøstlige Fur, og han solgte en del af sin jordlod til amtsvejinspektør Viggo Rasmussen, Viborg, som ville opføre sommerhus på grunden. En ansøgning til amtet om tilladelse til udstykning blev afslået. Amtet forlangte, at der blev fremlagt en en samlet udstykningsplan for hele området.

Svend Sohn indkaldte så alle berørte ca. 20 lodsejere i området til et møde, hvor ideen om udstykning blev fremlagt og diskuteret. Der var enkelte lodsejere, som ikke ville være med i projektet, idet amtet f.eks. krævede, at der blev udlagt et fællesareal langs kysten. Dette fællesareal kunne imidlertid ikke indgå som en del af udstykningen, men skulle stilles gratis til rådighed for den påtænkte nye sommerhusbebyggelse. Det betød, at landmænd med jordlod helt ud til nordkysten ikke kunne få betaling for den nordligste del af deres arealer.

På mødet blev det besluttet at få landinspektør Balling-Engelsen til at lave en udstykningsplan. Da planen blev forelagt var der en del overraskelser. Således viste udstykningsplanen at Svend Sohns jordlod var udstykket helt ned til nordkysten, således at han kunne påregne betaling for hele arealet, hvad de øvrige lodsejere ikke kunne opnå for grunde i første række ud mod fjorden. Desuden var der en del kritik af, at de nye sommerhuslodder ikke altid respekterede de oprindelige ejeres skel. Der var således enkelte sommerhusgrunde som bestod af jord fra op til 3 landmænd, som så skulle være enige om salget.

De landmænd, som var med i projektet, besluttede imidlertid at gå videre og indsende ansøgning til Viborg Amtsråd. Udstykningsoplægget blev godkendt, og salget til de mange interesserede købere kunne begynde. Det var landmændene selv der stod for salget, og prisen var i starten ca. 10.000 kr. pr. sommerhusgrund.

Det er imidlertid tvivlsomt om den hurtige økonomiske gevinst for landmændene ved salg af sommerhusgrunde stod i rimeligt forhold til den langsigtede positive effekt, der ville være ved at have adgang til landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne.

 

Kilder:

Holger Lundgård, Fur

John Brinch Bertelsen ”Fur – mennesker og landskab”

Kortudsnit fra udskiftningskortet vist ovenfor - her angivet i samme størrelsesforhold som det aktuelle Ulsted kort vist nedenfor.

Ved sammenligning af disse to kort kan man se, hvilke oprindelige matrikler sommerhusegrundene ligger på.

Det aktuelle kort over Ulsted sommerhusområde.

Hedestrækning på nordøst-Fur, som skulle udstykkes til sommerhusgrunde

Udstykningen i 1965

Den 24. september 1965 kunne man i Morsø Folkeblad læse, at der var indsendt et skitseforslag til amtsrådet og fredningsnævnet gående ud på at udstykke et areal på ca. 100 tdr. land til sommerhusgrunde på den nordøstlige del af Fur. Det var den gamle præstegårds udmark, som for mange år siden blev udstykket til 20 lodsejere, der med skitseforslaget skulle anvendes som sommerhusgrunde.

Der var nemlig allerede begyndt at dukke sommerhuse op rundt langs kysten, og med skitseforslaget ville man fremover samle dem i bl.a. Ulstedområdet.

Journalisten var rundt og undersøge hvad de fastboende på øen sagde til udtykningsplanen. Gårdejer Niels Klode fandt det helt i orden - "når bare de har pungen med og ellers opfører sig som gode turister".

Ejerne af den jord som skulle blive til Ulsted sommerhusområde var:

Jens Chr. Christensen, Kristian Thiese Mortensen, Svend Dalsgård Sohn, Ejnar Mortensen, Chr. Thøgersen, Chr. Strandbjerg Nielsen, Jens Chr. Nielsen, Holger Lundgård Christensen, Axel Ambrosius Stouby Jensen, Mary Pedersen, Svend Åge Nielsen, Søren Ingo Sørensen, Søren Vester, Niels Klode Nielsen, Karl Peter Andersen, Knud Skivesen, Søren Poulsen Bro og Dansk Moler Industri.

Vandforsyningen 1966-68

I foråret 1966 udarbejdede en lille gruppe lodsejere "Vedtægter for Interessentskabet Nordøst-Fuur Vandværk". Vedtægterne blev godkendt på den stiftende generalforsamling d. 13. august 1966, og de blev efterfølgende tinglyst den 9. juni 1967. Det originale dokument kan ses ved at klikke  her.  

I perioden 7. november til 15. december 1966 blev de første boringer efter vand foretaget af brøndborerfirmaet Brødrene Hornstrup, Holstebro. De to første boringer gav intet resultat, men det gjorde den tredie. Boret måtte dog helt ned i 32 meters dybde inden det stødte på rigeligt vand i et lag med groft sand.

I marts 1967 anmodede Kristian Mortensen, Madsbad, Fur  efterfølgende Landvæsenskommissionen for Viborg amtsrådskreds om tilladelse til videregående vandindvindingsret for den nye boring. Denne tilladelse blev givet den 16. juni 1967, hvor Landvæsenskommissionen holdt møde på Fur. 

Den første bakteriologiske undersøgelse blev foretaget af Skive Levnedsmiddelkontrol med kommentaren "vandet må anses for tilfredsstillende i bakteriologisk henseende til drikke- og husholdningsbrug".

Den 8. september 1967 fik vandværket skøde på den jord som boringen var foretaget på, og hvor vandværket skulle ligge - på ialt 146 kvm. Jorden blev afstået af Chr. Christensen, Kønsborg, mens køberne var vandværkets bestyrelse, som bestod af Kristian Mortensen, Holger Lundgård Christensen, Niels Klode, Georg Christensen og Carl Anker Weihrauck - hvor de to sidsnævnte allerede havde etableret sig med sommerhuse i området.

Den 2. marts 1968 gav Viborg Amtsråd tilladelse til opførelse af vandværksbygning på grunden.

Grundejerforeningen

På samme tidspunkt blev der af områdets lodsejere taget de første skridt til oprettelsen af en grundejerforening i henhold til deklaration "Nordøst-Fuur Vandværk og  Grundejerforening" - lyst servitutstiftende d. 28. februar 1967. Deklarationens §10 siger, at når der er solgt 50 grunde, skal der oprettes en grundejerforening.

Med baggrund i deklarationen blev Ulsted Grundejerforenings vedtægter udarbejdet.

Det første dokument, der kan minde om en medlemsliste for Ulsted Grundejerforening, er fra 1968. Den er henholdsvis maskin- og håndskrevet, og det fortæller, hvem der har købt de enkelte matrikelnumre i den nye udstykning. Gadenavnene var ikke påført, men er tilføjet nu for overskuelighedens skyld.

Man kan formode, at sommerhusgrundene er solgt i den rækkefølge, som listen viser. Det bliver yderligere bestyrket ved at grundene i 1. række på Lundemark formodentlig har været de mest efterspurgte, og dermed er blevet afsat først.

 

Matrikel Køber Adresse
65e Overlærer Jens Riis, Århus Lundemark 22
65f Lærer Jann Rasmussen, Frederiks Lundemark 20
65h Læge Mogens Jensen, Thisted Lundemark 12
65g Mouritz Jensen, Århus Lundemark 10
65m Bagermester Henning Sørensen, Skive Lundemark 3
21u Lærer Frank Nielsen, Fur Gl. Lundgårdvej 8
21x Kaptajn Henry Låsby Nielsen, Viborg Gl. Lundgårdvej 13
21v Lærer Åge Vindum, Fur Eskilshøj 7
15k Tømrer Karl Chr. Ilkjær, Struer Lundemark 8
15l Repræsentant Hugo Nissen, Viborg Lundemark 6
20i Advokat Ove Hansen, Viborg Lundemark 4
20k Prokurist Marinus Langvald, Viborg Lundemark 2
20l Smedemester Kr. Dyrberg, Grønning Eskilshøj 2
20h Overlærer Hans Vesterdahl, Odense Eskilshøj 1
15a Murermester Jørgen Madsen, Frederiks GL06 eller EH03
23k Ingeniør Poul B. Petersen, Ikast Våndalvej 4
23l Møbelpolstrer Erik Jensen, Viborg Våndalvej 2
23f Ejner Mortensen, Fur ??
14y Lærer Gunnar Isaksen, Durup Skovtved 29
1bp Direktør Sv.E. Dahl Petersen, Skive Skovtved 30
?? Smedemester Kr. Dyrberg, Grønning Skovtved 14
1bm Jørgen Sten Petersen, Norge Skovtved 6
1bn Mogens Bro Skovtved 30
1bo Olav Nielsen, Herning ??
1bk Else Ingstrup Ulstedvej 20
1bl Niels Bro Ulstedvej 22
1bg Ingeniør Torkil Skovrup, Gistrup Ulstedhage 5
1bh Lis Brandt Ulstedhage 7
1bq Stud. jur. Jes Brarup Ulstedhage 6
1bi Lærer Svend Kjeldgaard Ulstedhage 4
1br Vognmand Johs. Christensen, Fur Ulstedhage 2

 

Der må have været stor interesse for de nyudstykkede sommerhusgrunde, for allerede den 1. juli 1970 viser grundejerforeningens dokumenter, at der var betalt indskud for 63 grunde, hvoraf de 39 allerede var blevet bebygget og taget i brug.

I 1978 havde grundejerforeningen 127 medlemmer - og heraf havde 101 bebygget grunden.

1967 - udsigt mod Livø fra sommerhusgrunden Lundemark 20.

De første sommerhuse ...

Der var allerede bygget nogle få sommerhuse inden området blev udstykket, men da udstykningen var en realitet i foråret 1966 kom der hurtigt gang i salget af sommerhusgrunde.

Den sommerhusgrund, der blev solgt som nummer to, lå på Lundemark 20, og blev solgt til familien Rasmussen, som straks  gik i gang med at opføre et sommerhus på grunden.

Fra familien Rasmussen har bestyrelsen fået adgang til de 4 viste billeder fra det private fotoalbum.

NB:  Alle billederne kan forstørres ved at klikke på dem.

Lundemark 20 - sommeren 1967

I 1967 stod sommerhuset på Lundemark 20 klar til indflytning.

Familien Rasmussen ejer stadig Lundemark 20, og kan derfor snart fejre 50 års jubilæum.

Ca. 1970

Et par år senere var kommet flere nybyggede sommerhuse i området.

Billedet her er taget fra Lundemark 20 i sydøstlig retning og viser Lundemark 1, samt Ulstedvej 47(?) i det fjerne.

1979

Billedet her viser indkørselen fra Ulstedvej til Lundemark.

Det hvide hus i baggrunden er Lundemark 10.